De ældste optegnelser af denne form for sygdomsbehandling stammer fra Kina

"Verdens ældste lægebog", Huang Di Nei Jing, beretter om universet og menneskets samhørighed med naturen, samt om den rette måde, hvorpå man med akupunktur kan helbrede sygdomme. Bogen er skrevet ca. år 700 e. k., men den er sammensat af beretninger, som er gået fra generation til generation, og som menes at stamme tilbage til tiden omkring "Den gule Kejser", Huang Di, som levede omkring år 2.500 f. k. 

 

Akupunkturen var for lægen en nem og behagelig måde at behandle på. Man kan forestille sig, hvordan han oprindelig har siddet ude i landsbyen og behandlet med tryk på kroppens punkter, og samtidig iagttaget, hvordan køen af kinesere, som ventede på behandling, voksede og voksede. Han fandt så på at sætte små spidse sten eller ben stumper i punkterne. Det virkede sandelig; og han kunne på denne måde nå gennem hele køen! Senere blev sten og ben stumper erstattet af metal nåle, da metallerne blev opdaget.

 I Japan forfaldt man ikke til at sætte nåle i punkterne, men vedblev med at behandle med fingrene. Behandlingsformen bruges i dag af en del terapeuter. Den kaldes Shiatsu, som på japansk netop betyder "finger-tryk".  

Grundlæggeren af den moderne zoneterapi Dr.med. William Fitzgerald  (øre- næse- halslæge) født i USA i 1872 - død i 1942 – pegede i begyndelsen af dette århundrede (1902) på muligheden for behand­ling via trykpunkter som havde en virkning m.h.t. at genoprette fysiologiske funktioner, ligegyldigt hvor fjernt fra dette sted behandlingen blev udøvet, han arbejdede da hovedsageligt på hænderne.

I sin bog "Zone therapy" fra 1917 findes der nogle interessante historiske oplysninger bl.a.:

For over 5000 år siden behandlede man med trykpunkter i både Indien og Kina. Dette blev formentlig glemt igen, fordi akupunkturen som bygger på de samme principper slog stærkere igennem.

Det er vanskeligt at placere zoneterapiens oprindelsessted. Er det hos ægypterne? - de amerikanske indianere?? - eller er det i østen, på Sri Lanka, opdagede man nedenstående tegninger på en 16 m lang Buddhafigur, udhugget i klipperne i et tempel nær byen Dambulla, Buddhafiguren er fra omkring år 1200 e.K.

Blomsterne skal givetvis illustrere det indiske chakrasystem, men det overraskende er, at man har placeret chakraerne på fødderne nøjagtig der, hvor vi i dag arbejder på de tilsvarende organreflekser. Kan det være et tilfælde?

 I 1582 bliver lignende metoder beskrevet af lægerne Adamus og A'Tatis i de mellemeuropæiske lande, samtidig offentliggjorde Dr. Ball i Leipzig et skrift om organ behandling via trykpunkter.

Den Florentinske billedhugger Bevenuto Cellini (1500-1571) blev med held behandlet mod smerter i hele kroppen via kraftige tryk på fingre og tæer.

Den 20. amerikanske præsident Garfield (1831-1881) fandt kun lindring for sine smerter efter et attentat, ved trykbehandling på begge fødder.

Flere indianerstammer har haft kendskab til de reflektoriske sammenhænge og deres viden gik i arv gennem århundreder og bruges stadig i nogle reservater den dag i dag til at lindre smerter. 

Man ved, at indianerne i både Nord- og Sydamerika igennem mange generationer har behandlet deres syge ved at massere dem under fødderne.

I Andelsbjergene i Sydamerika lå Inkariget, som i perioden omkring år 1500 e.K. var et blomstrende kultursamfund, og man har vidnesbyrd om, at bl.a. disse indianere anvendte zoneterapien ved sygdomsbehandling.

Nogle mener, at zoneterapien oprindelig stammer fra indianerne, og at inkaerne forfinede metoderne til en behandlingsform, som minder om den vi anvender i dag.

I omkring samme periode som Inkariget havde sin storhedstid, blev der også i Europa arbejdet med refleksologien. En dr. Ball I Leipzig udgav i slutningen af 1500-tallet en bog, hvori han beskrev sine metoder til at fjerne smerter og kurere sygdom ved at trykke på bestemte punkter på kroppens overflade. Senere dukker denne behandlingsform frem af de historiske arkiver med jævne mellemrum, både i Europa og i Nordamerika.

Man har fundet vægmalerier af zoneterapibehandling i det antikke Ægypten.

Dr. Fitzgeralds bog indeholder endvidere sygehistorier og behand­lingsforslag for praktiserende læger, tandlæger, gynækologer, øre-, næse-, hals-læger og kiropraktorer.

I 1925 udtrykte Dr. George Starr White, at zone terapien er den mest kendte af alle manuelle terapier i USA og overalt hvor man udgiver medicinske bøger og tidsskrifter.

Dr. W. Fitzgerald inddeler kroppen i 10 zoner og det er meget nærliggende at tro, at det er den overleverede viden fra den indianske folkekultur, han har iført en videnskabelig klædning.

Fitzgeralds bog med hans 10-zoneinddeling af kroppen dannede grundlag for den amerikanske massøse Eunice Ingham XE "Eunice Ingham" 's studier og igennem hendes praktiske iagttagelser fandt hun frem til, at smerter kan fremkaldes på 2 måder:

l.                 Tryk på selve det ømme sted                                       

2.                Tryk på et fjernt beliggende sted, der står i forbindelse med det ømme      

                   sted                                                                    

Eunice Ingham overførte en del af zoneterapien til fødderne og derved koncentrerede hun den samlede viden til et lille område.

Hun valgte fødderne i stedet for hænderne, da hun fandt ud af, at de terapeutiske resultater af behandlingen på fødderne oversteg behandlingen på hænderne.

Man må også tage i betragtning, at der hele tiden sker en vekselvirkning mellem jorden og fødderne, de kan opfattes som "poler", der udligner det elektriske spændingsfelt i mennesket.

Fødderne kan betegnes som "menneskeplantens rødder".

Mange store naturhelbredere har lagt stor vægt på behandling af fødderne f.eks. Sebastian Kneipp med de 5 søjler og Maurice Messegues med sit syn på at behandle det hele menneske.

Kolde og våde fødder har man altid regnet for at være sygdoms­udløsende faktorer og barfodsgang i græs eller sand befordrer blodgennemstrømningen.

Med fødderne går man og sætter hele kroppen i bevægelse, det er den jordbundne del som har et mere direkte forhold til det fysiske end hænderne.

Med hænderne laver man mere åndelige og følelsesmæssige ting som skrive, kærtegne, musicere m.m.

Fødderne er kroppens mest forsømte del og de reagerer taknemmeligt på omsorg og behandling.

I 1958 opdagede Hanne Marquardt - en tysk sygeplejerske ­Inghams bog og begyndte at efterprøve metoden. Dette resulterede i et samarbejde med Eunice Ingham i 1967.

I 1975 skriver hun bogen "Reflekszonearbejde på fødderne", hvori hun supplerer Fitzgeralds 10 vertikale kropszoner og Eunice Ingham 3 horisontale kropszoner med at indførte knoglerne. 

Hvad behandlingsteknikken angår, er denne også blevet ændret med tiden. Hvor Eunice Ingham arbejdede med massagegreb og kraftigt minutlangt tryk på de ømme steder, fandt Hanne Marquardt XE "Hanne Marquardt"  ud af at tilpasse behandlingen efter den syges øjeblikkelige reaktion.

Hun brugte "Krable-bevægelsen" og det sedative tryk som beroligende og smertestillende effekt.

Hun brugte en regel fra akupunkturen: Berolige ved overfunktion og stimulere ved underfunktion.

Zoneterapien kom dog også til Danmark ad andre veje. Således startede dansk-amerikaneren Jess Krull-Hansen allerede behandling fra egen klinik i Danmark i 1970. Han havde lært behandlingen af en indianerhøvding i U.S.A, og siden arbejdet hos Eunice Ingham. Herefter arbejdede han i en årrække på sin klinik i U.S.A., med jævne besøg i Danmark, hvor han fra starten af 70'erne startede op med at uddanne enkelte, interesserede elever.

Den første egentlige skole for zoneterapi kom til Danmark i 1972 og underviste efter Hanne Marquardt's principper og metoder.

De fleste danske behandlere fra den tid var selvlærte, autodidakte.

Udviklingen gik meget stærkt. og man kunne dårligt åbne et ugeblad, uden at falde over en artikel om zoneterapi, hvor reflekszonerne var vist, og hvor man ofte blev opfordret til at hjælpe sig selv og andre med denne enestående behandlingsform.

Der blev efterhånden behov for foreningsdannelse blandt de personer som arbejdede med zoneterapien, og foreningsdannelse for zoneterapeuter i Danmark, kan føres tilbage til 1973, hvor Lands-foreningen Danske Zoneterapeuter blev dannet (LDZ).

I 1983 slog 3 foreninger sig sammen, disse var LDZ, FUZ og SFFF. Foreningen fik sit navn: Forenede Danske Zoneterapeuter, FDZ. SFFF valgte senere at hoppe fra sammenlægningen og videreføre SFFF.

I 1997 indgik FDZ et samarbejde med de to andre daværende zoneterapeutforeninger SFFF og OZ i Samarbejdende Danske zoneterapeuter. Skolekredsen har samarbejdet med FDZ siden starten af foreningen, således at de zoneterapeuter, der blev uddannet på en af landets skoler, efter endt uddannelse overgik til FDZ.

Til stadighed bliver der forsket i zoneterapiens kompleksitet og der bliver lavet mange forsøg også fra det offentliges side f.eks. på Gentofte Amtssygehus omkring fødende kvinder, på

Glostrup Amtssygehus omkring smertebehandling af nyrestenspatienter og senest er Århus sygehus gået ind i en undersøgelse om astma, vi må håbe på en stadig voksende anerkendelse af denne meget gamle og veldokumenteret behandlingsform.

Folketinget vedtog den 3. december 1998 at oprette Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling.

ViFABs formål er

·        at øge kendskabet til forskellige alternative behandlingsformer og deres virkning

·        at fremme og udvikle forskning på området

·        at fremme en dialog mellem sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og brugere.

         For at realisere ViFABs formål er det centerets opgave:

·        at indsamle, bearbejde, udvikle og formidle viden om alternativ behandling og naturmedicin

·        at sætte forskning i gang inden for området alternativ behandling og naturmedicin - enten i 

        centerets regi eller i andre forskningsmiljøer, herunder at samarbejde med eksisterende

        forskningsmiljøer

·        at fremme en dialog mellem autoriseret sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og

         brugere

·          at øge kendskabet til det behandlingsfilosofiske grundlag bag alternativ behandling og

         naturmedicin 

Der kan søges de seneste forskningsresultater på deres hjemmeside www.vifab.dk

I 2004 gav sundhedsstyrelsens grønt lys til at kunne registrere zoneterapeuter, ordningen hedder RAB ”registreret alternative behandlere” og er en kvalitets garanti for brugerne og terapeuterne.

I Danmark har mere end 25 % fået zoneterapibehandling og der kommer stadig flere til der har opdaget hvor god en behandlingsform det er og nu er det ikke mærkeligt mere, men en meget almindelig del af behandlersystemet. Faktisk er zoneterapi i dag den behandlingsform de fleste folk vælger når de søger alternativ behandling.